Gensynsweekend 010
Tilmeldingen er begyndt! Hvis du ikke ved hvordan, så tryk på linket til højre "Hvordan tilmelder jeg mig"

Så nærmer tiden sig igen. Et helt år er gået uden at Engelsholm er blevet besøgt, uden at kælderen er blevet indtaget og uden, at alle de gamle venner har været samlet.

Det kan der rodes bod på nu, hvis du kommer til Engelsholms elevforenings gensynsweekend, der i år løber af stablen d. 29. – 31. oktober. Her kan du desuden også møde alle de andre gamle engelsholmere og alle de nuværende elever. Og så er det i år GRATIS at deltage for medlemmer af elevforeningen.

Der er ankomst til slottet fredag aften, hvor køkkenet kl. 19 vil servere en lille aften-snack. Herefter vil der være rig mulighed for at snakke og drikke en øl i kælderen. Lørdag har vi efter en veloverstået generalforsamling fået Søren Bencke alias ”papfar” til at afholde årets foredrag, hvorefter vi arrangerer to forskellige pap-workshops, en for musikerne og en for de visuelle kunstnere, der forhåbentlig kulminerer i en lille fremvisning senere på aftenen ved den store gallamiddag.

Du har selvfølgelig igen i år mulighed for at stille op til Engelsholm Elevforenings bestyrelse, da der i år ekstraordinært er 6 pladser på valg, fem menige medlemmer og en suppleant post. Emilie Vafai-Blom, Niels Dalum Hansen, Maja Lund og Tore Gynther er som planlagt på valg, desuden har Anders Skibsted og Trine Jensen, det næste års tid, valgt at bosætte sig i udlandet, hvorfor de går af før tid.

Et mere detaljeret program kan findes på Engelsholms elevforenings hjemmeside:
www.engelsholmelev.dk, hvor du også kan tilmelde dig. Ved din tilmelding skal du angive, hvis du er vegetar og hvis du ønsker at leje sengetøj af skolen. Tilmelding kan ske indtil d. 19. oktober. Du vil blive indlogeret på sovesale, eller hvor vi kan finde plads. Du kan selv medbringe sovepose eller også er der mulighed for at låne sengetøj af skolen for 50 kr. hvis du ønsker dette. Dette betales ved ankomsten.

Hvis du ikke længere er medlem, så kan indmeldelse ske igennem skolens kontor. Vi har fået helt nye fordele og rabatter til medlemmer, bl.a. 500 kr. rabat på korte kurser og mulighed for at udstille på Engelsholm i sommeren, hvor der i år har været over 1000 mennesker igennem. Nærmere information og tilmelding vil forefindes på hjemmesiden www.engelsholmelev.dk.

Bestyrelsen

Gensynsweekend 010
Hvordan tilmelder jeg mig!